Sokhun – en 13-årig kunstner i Cambodjas Kandal-fængsel

Af Anya Palm

For nylig censurerede det cambodjanske indenrigsministerium fire kontroversielle billeder væk fra en udstilling af mindreårige indsatte, som Folkekirkens Nødhjælp havde arrangeret i Cambodja. Billederne blev fjernet og glemt – nogenlunde sådan kan 13-årige indsatte Sokhun og hans kammerat Mineths skæbner også opsummeres.  

To drenge sidder tæt ved siden af hinanden på en bænk i gården i Kandal Provincial Prison – et mønsterfængsel i Cambodja. De sidder i deres kongeblå fangedragter med alvorlige miner og venter på, at dagens første måltid bliver serveret klokken 11. De er sultne, for i fængslet bliver de gennet op klokken 5.

Sokhun på 13 år har siddet i den gård i det samme tøj og de samme rutiner i næsten et år. 2. november 2006 blev han og hans jævnaldrende kammerat Mineth taget i at stjæle et stykke ledning fra et hus.

- Pludselig var politiet også sammen med os inde i bygningen. Vi gemte vores hænder på ryggen, men flokken af politifolk begyndte at slå os og tog os med på politistationen. Så slog de os igen og gav os elektrisk stød. Derefter blev vi kørt herud, forklarer Sokhun.

Hans kønne brune øjne flakker ikke og hans hænder ligger roligt i hans skød, mens han nøgternt fortæller. De to drenge blev dømt til 3 måneder og 10 dage. Advokaten ankede dommen – som efter cambodjansk skala er meget mild – og drengene kan ifølge lovgivingen ikke forlade fængslet, før dommen er fastsat. Drengenes advokat Try Samrom fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Legal Aid of Cambodia (LAC), forklarer, at dommeren har udskudt sagen i otte måneder og at hun hver måned møder op på domhuset for at få en afgørelse.

Pludselig rejser Sokhun sig. Han vil hente sin tegnemappe, det kan han godt nå før maden. Da Folkekirkens Nødhjælp for godt en måned siden lancerede udstillingen ”Our Drawings” i hovedstaden Phnom Penh som afslutningen på et projekt for at forbedre fængslede børns rettigheder, blev fire af børnenes tegninger konfiskeret aftenen inden åbningen. Sokhun var en af de børn, der bidrog til udstillingen, men han har flere tegninger og viser dem gerne frem.

I mønsterfængslet sprinter han hjemmevant hen forbi en lang række værksteder, der byder på alskens fag, de indsatte kan fordrive tiden med at lære sig: et mekanikerværksted, en frisørsalon , et syrum og tegneværkstedet, hvor Sokhun forsvinder ind. Han dukker op kort efter og piler tilbage til bænken igen.

Try Samrom fortæller, at hun ikke har nogen anelse om, hvornår Sokhun og Mineth, der for længst har udstået deres straf, bliver løsladt. Hun gætter på omkring 2-3 år – det er den tid, der normalt tager at behandle en anke, vurderer hun.

Heller ikke de to drenge selv, har nogen anelse om, hvornår de får lov at tage hjem. Sokhun trækker på skuldrende og åbner sin tegnemappe. Han vil gerne vaere kunsner, forklarer han istedet og bladrer igennem siderne.

Et af billederne forestiller ham selv. Han sidder på gulvet i en fængselscelle og rundt om ham står fire sure fængselsvagter. På Khmer står der over tegningen: ”Jeg vil ikke have bank, når jeg er i fængsel.” 

Snart begynder de to drenge at sidde uroligt på bænken. De skal nå over til spisesalen, før al maden er væk og klokken er lidt i elleve. Da Try Samron lover snart at komme igen, rejser de sig begge, samler hænderne foran sig til afskedshilsen og løber over mod spisesalen.