“Firmaet” overtager tusinder af liv i Cambodja

 To danske aktivister arbejder i Cambodja for at hjælpe hjemløse cambodjanere fra det nyligt ryddede kvarter, Dey Krahorm. Danskerne kæmper dagligt mod intimidering fra “Firmaet”, der har taget hjem og job fra beboerne – og nu tvinger dem til at købe det af dem.

Af Anya Palm 

CAMBODJA: 7NG står der på et skilt på et grønt hegn midt i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Det står for 7NAGA, et mystisk firma, der ejes af unavngivne cambodjanske forretningsmænd og har adskillige underfirmaer i store dele af landets forretningsverden. NGOer forbinder endda 7NG med landets premierminister - uden at kunne bevise det.

Det ved So Sosya, en 28-årig cambodjansk familiemor, intet om. Hun ved bare, at der hvor det anonyme skilt med firmalogoet står, der har hun boet de sidste 17 år. Og nu risikerer hun at blive skudt, hvis hun viser sig der. 

For halvanden måned siden boede So Sosya og cirka 400 familier bag det grønne hegn. Hun er talsmand for bydelen og har altid sagt sin mening højt, også selvom hun blev truet og intimideret. Mange af beboerne støtter sig til So Sosya og hendes mod. Dey Krahorm, som stedet hed, var berømt for sine mange kunstnere og spillemænd og flere lokale berømtheder underviste i folkemusik og jammede til langt ud på natten i Dey Krahorms kaffehus, der lå midt i byen. Rydningen af stedet syntes en umulighed for hende, fordi stedet har så stor kulturel betydning i Cambodja.

Men selvom cambodjansk lovgivning klart siger, at Dey Krahorm tilhører beboerne og mange har skøder på deres huse i kvarteret, lykkedes det alligevel for et par år siden den cambodjanske regering at sælge det attraktive stykke bymidte til 7NG, som cambodjanerne blot refererer til som The Company - Firmaet. Klokken 6 om morgenen den 24 januar i år rev Firmaets bulldozere hele bydelen ned. Det tog fire timer.

Bor i fængselsceller

Kir Vieth og Helga Jørgensen går rundt i Trayeoung, en mark med nye bygninger på, 16 kilometer fra Phnom Penh og Dey Krahorm. De er kommet her tit den sidste måneds tid, hvor flere og flere af deres venner fra Dey Krahorm er flyttet herud. Trayeoung er det sted, hvor beboerne fra den nedrevede bydel fik tilbudt små rum som kompensation for deres tabte huse. Det er 7NG, der står bag byggeriet – og dem huslejen betales til. Unge, arbejdsløse mænd betales af firmaet for at bygge flere og flere små kvadratiske rum.  

- Det ligner små fængselsboliger, kommenterer Kir Vieth, mens de to danske aktivister går gennem de ukarakteristisk stille gader. På hver side er der stålgrå ens døre, der alle leder ind til et enkelt rum. Flere steder kigger folk mistroisk på de to hvide kvinder. En mand kører langsomt forbi dem på sin motorcykel. Han er betalt af Firmaet for at holde øje med kvarteret og især med, hvem der taler med NGO-medarbejderne, fortæller Kir Vieth. Hun er vant til at blive overvåget og manden cirkler da også rundt om aktivisterne de fire timer deres besøg varer. 

Kir Vieth, en 30-årig dansk dokumentarist fra Christiania, kom til Cambodja for første gang i 2004. Hun blev hurtigt frivillig hos menneskerettighedsorganisationen Licadho og det seneste år har hun været observatør på det rydningstruede Dey Krahorm. De sidste to måneder er gået med at skaffe de nu hjemløse beboere advokathjælp, mad, lægehjælp – og moralsk støtte.

En knækket kvinde

De to danskere går ind bag en af de skoddede døre. Her bor So Sosya og hendes familie. Da So Sosya ser de to kvinder, lukker hun døren til, før hun beder dem sætte sig ned. Så der ikke er nogen, der ser hende tale med dem. Så begynder hun at græde.

- Jeg har ikke noget at lave. Jeg sover og så bruger jeg penge, som jeg har lånt, det er det eneste, forklarer hun. I Dey Krahorm havde hun spillemaskiner, som hun tjente penge på, men det har regeringen forbudt for nylig. Og så langt fra hovedstaden er det ikke nemt at få et nyt job.

- Jeg kan sælge noget. Men hvem skal jeg sælge til? Alle herude er fattige, så det er de samme penge, der går fra hånd til hånd, siger hun.

Kir Viedth har kendt So Sosya et par år. Hun kan ikke genkende den lille, triste kvinde, der ikke kan starte en sætning uden at bryde ud i gråd.

- De har knækket hende. Hun er en af frontkæmperne, altid den med den højeste latter og den, der sang protestsangene højest. Det er så frygteligt at se, siger Kir Vieth.

So Sosya var den talsmand, som blev tvunget til at gå på TV og fortælle, at beboerne var glade for deres nye huse og opfordre til at tage imod 7NGs tilbud om genhusning.  

Få et job i Firmaet

Phnom Penh ligger for langt væk til at beboerne har råd til at tage derind på daglig basis – og den buslinje, som 7NG driver mod betaling, kører ikke. I midten af den halvtomme by ligger et marked, hvor Firmaet lejer markedsplads ud til de, der før var sælgere. Kir Viedth og Helga Jørgensen sætter sig for at drikke mælk fra en enorm grøn kokosnød, som de køber.

- Det er billigere end i byen, kommenterer Helga Jørgensen. Bag dem ligger squatternes skæve skure. Her bor de mennesker, der ikke fik tildelt et hus, fordi de ikke havde deres papirer i orden, da Dey Krahorm blev ryddet. Solen er netop ved at komme højt op på himlen i det stegende hede i Cambodja og flere kendte ansigter dukker op og hilser på de to danskere. Et par hundrede meter foran dem ligger en fabrik. Selvom Trayeoung blot var en rismark indtil for ganske nylig, har 7NG allerede bygget en tøjfabrik derude. Her skal der produceres tøj til store kæder som det amerikanske Walmart for en billig penge. Idag er fabrikken næsten færdig og klar til at starte med et spytte t-shirts ud til Vesten. Dey Krahorms tidligere beboere har allerede fået tilbudt job der.