Sydøstasiens jungle er fuld af hemmeligheder

Mekongflodens jungleområder i Sydøstasien er stort set uudforskede. Siden 1997 er der fundet over 1200 nye plante-og dyrearter i de områder, som forskere har haft adgang til – og der er meget, meget mere at finde. 

Af Anya Palm

Chavthou Thou springer op på klippen og stamper hårdt med sin fod et par gange. Et stort stykke af klippen giver efter og rutsjer ned af bjerget, mens den cambodjanske forsker står stille et øjeblik for at genvinde balancen. Han har, som naturforsker for organisationen Flora and Fauna International, klatret rundt i Cardamombjergene i Pursat-provinsen i Cambodja hundredevis af gange før og ved præcis, hvor han skal træde for at slippe udenom landminer, giftige planter, torne og løse klippesten.

-          Så træder jeg ikke på den på vejen tilbage, forklarer han, inden han fortsætter ubesværet videre opad. Over ham lukker de træerne den steghede Cambodja-sol ude, og den næsten usynlige sti, som Chavthou følger, går stejlt opad, og er ofte blokeret af grønne planter, som Chavthou slår ned eller til side med en kæp.

-          Når man er videnskabsmand her gælder det om at have en god form og en god hjerne, siger han spøgefuldt.

Chavthou har været med til at beskrive fire nye arter i Pursat-området og senest marts i år var han med til at dokumentere den nye gekko-art Cnemaspis Neangthyi. Gekkoen blev fundet i  2007, da Chauthou og hans kolleger var ude for at undersøge et område højere oppe i de sydlige  Cardamom-bjerge. Men da de blev overrasket af et voldsomt regnskyl, besluttede de sig for at slå lejr under nogle klippefremspring længere nede.

-          Vi så op og under klipperne sad der en masse gekkoer og den ene...vi troede, det måske var en ny art, forklarer han. Holdet indsamlede flere eksemplarer, og som det viste sig i marts i år, var det ganske rigtigt en helt ny art. Klippeudspringene ligger i reservatet O’leak Meas i provinsen Pursat i det sydvestlige Cambodja. Det er der, Chavthou Thou er på vej op nu.

 1200 nye arter siden 1997

 Gekkoen, som Chavthou Thou fandt, er blot den anden art indenfor gruppen Cnemaspis i Cambodja og er den niende art, der er endemisk i området. Den er kendetegnet ved at være lidt mindre end andre gekko-arter og så er den en blanding af mørkegrøn og grå, hvilket gør den næsten usynlig på klipperne. Cnemaspis Neangthyi har desuden mange fysiske lighedstegn med gekkoarter i det sydlige Vietnam og er derfor et vigtigt biogeografisk mellemled for naturforskere i Sydøstasien.

Og der er mere i vente, mener forskere, for junglen for foden af de vældige Cardamom-bjerge i Cambodja er blot et enkelt ud af tusindvis af uudforskede levesteder i Sydøstasien. I årene 1997-2008 blev der ifølge WWF Verdensnaturfonden fundet 1231 nye plante- og dyrearter, og idag er der stadig enorme områder af vild natur i landene omkring Mekong-floden, hvor dyrelivet er ukendt.

-          Det er et bemærkelsesværdigt højt tal. Mekong-regionen er et fantastisk sted, fordi det er så alsidigt og der er så meget at opdage her. Potentialet er så stort, siger Rebecca Ng, der er program-koordinator for WWF US Greater Mekong Program.

Den 4,350 kilometer lange Mekong-flod har sit udspring i Tibet, og løber gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Vietnam og Cambodja. De syv lande har alle en meget voldsom nyere historie bag sig, og det er, ifølge Rebecca Ng, en del af forklaringen på, at der i dag dukker så meget nyt liv op.

-          Da der politisk blev åbnet op for forskere, og folk fik mulighed for at gå ind og researche, begyndte det at gå meget stærkt, fordi ingen faktisk havde været her før med det formål, forklarer hun.

Over slutningen af firserne til starten af halvfemserne ændrede den politiske situation sig i regionen og organisationer og forskere fik større adgang til jungleområderne. Og allerede i 1992 fandt en gruppe taksonomer i Vietnam et helt nyt pattedyr: Den kun halvanden meter lange Saola-okse, der beskrives som en mellemting mellem en okse, en ged og en hjort. Den er i dag et af verdens mest sjældne dyr med en bestand på blot 11 kendte eksemplarer.

Fire år senere, i 1996 blev den Laonesiske Stenrotte fundet i Laos, en gnaver med mørk pels og en busket hale. Undersøgelser har senere bekræftet, at den Laonesiske Stenrotte tilhører en art, som forskere dengang mente havde været uddød i 11 millioner år. Det er denne slags opdagelser, der  gør Mekong-junglen til et unikt sted at observere dyreliv.

-          Det er altid lidt af en drøm at finde et nyt pattedyr. Og i dette område er det fuldstændig muligt, siger Rebecca Ng.

Ti-tusindvis af truede aber

Men junglen rummer langt mere end nye dyrearter. Den korte periode, forskere har arbejdet med Mekong, betyder, at der ikke er tal på den eksisterende dyrebestand i områderne og det giver indimellem overraskende fund; I 2008 var et ekspeditionshold på fem mand i færd med at dokumentere dyrebestanden i et reservat i Mondulkiri-provinsen i det sydvestlige Cambodja, da de opdagede, at to abe-arter dukkede meget oftere op, end det var ventet. Holdet fandt 42,000 sorte stumpnæseaber og  2,500 gul-kindede gibbon-aber, der begge er på Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations (IUCN) røde liste over truede dyrearter. De andenstørste bestande af aberne i dag er til sammenligning 600 og 200.  

-          Vi vidste godt, at der var aber i området. Men ingen havde talt dem, så vi vidste overhovedet ikke, at der var så mange. Det var meget overraskende, siger Mark Gately, der er direktør for organisationen Wildlife Conservation Society Cambodia, der stod bag ekspeditionen.

Mark Gately vurderer, at aberne formentlig har nydt godt af at bo i et svært tilgængeligt område.

-          De har nok bare boet i et område, hvor der ikke har været jægere eller skovrydning i mange år og så er bestanden vokset, forklarer han. – Og nu, hvor vi ved, de er der, kan vi gøre en indsats for at beholde de omstændigheder for dem. 

Selvom begge abe-arter stadig er udrydningstruede på verdensplan, gælder det ikke længere i Cambodja efter fundet af de mange dyr.

Unikt sted i verden

Hverken aberne eller fundet af de mange, nye arter overrasker Dr. Eleanor Sterling, der er direktør for Center for Biodiversity and Conservation på American Museum of Natural History. Hun er medforfatter til bogen ”Vietnam – a Natural History” og har desuden været på utallige ekspeditioner i hovedsaglig Sydøstasien, Latinamerika og Afrika.

-          Vi ved så sandelig ikke alt. Mekong er et meget varieret område med masser af forskellige former for natur – regnskov, tør jungle, stepper og vandsystemer, hvor der er stor sandsynlighed for at finde nye dyrearter. Samtidig er det et understuderet område, hvor meget stadig er uudforsket, siger hun. Det er hovedsagligt fisk, små pattedyr, amfibier og hvirveldyr, der vil dukke op, efterhånden som forskere får adgang til naturen, mener hun.

-          Større pattedyr er ikke nemme at finde – Saola-oksen blev fundet i 92. Jeg tror, vi har meget i vente fra Mekong hvad angår de mindre dyr, siger hun. Men hun vil ikke udelukke noget:

-          Det er aldrig til at vide...I 2002 blev der fundet en ny art tusindben i Central Park! Der er altid mere at finde, siger hun.

 Ind med helikopter

Chavthou Thou er nået op på plateuet, hvor han for tre år siden fandt gekkoen. Det er et nattedyr, så selvom solen nådigt er tæt på en synke ned under horisonten, er det stadig for tidligt for den at komme ud. Men den er der; Helt inderst på undersiden af udspringet hænger et blåhvidt æg, og det tilhører Cnemaspis Neangthyi, siger Chavthou.

-          De bor her stadig. Og måske bor her flere arter, siger han. Han tager ud i junglen to gange om måneden og overnatter ofte i sin hængekøje midt i junglen for at se, hvad der dukker op. Det virker. I januar 2009 opdagede Chavthou et firben, som stadig er ved at blive undersøgt. Men forskeren er ikke i tvivl.

-          Jeg tror, det er en ny art, siger han.