Uvorne munke vækker bekymring i Cambodja

Cambodja er et traditionelt buddhistisk land – gennem generationer har buddhistmunke udgjort de moralske forbilleder for befolkningen.. I dag har landet store problemer med moralsk korrupte munke.  

Af Anya Palm

I tirsdags blev en nonne tæsket ihjel i Cambodja, fordi hun fodrede grise med den forkerte spand. Dagen før blev en 25-årig studerende stukket ihjel i et fuldemandsslagsmål, der udviklede sig for voldsomt. Og de seneste to måneder er ni unge fyre blevet taget i at drikke gin i en hellig pagode, en chef har skræmt undersåtterne ved at drikke sig fuld og bide dem og en magtfuld mand har stjålet penge af kassen. Fælles for alle gerningsmændene – tyve, mordere og gin-lømler – er , at de er Buddhistmunke i Cambodja og er havnet i de lokale mediers politinoter.  

Den opførsel er ikke overraskende, mener Alexandra Kent, der er senior researcher ved Nordic Institute of Asian Studies og medforfatter til bogen “People of Virtue: Reconfiguring Religion, People and Power in Cambodia” I senhalvfjerserne blev Cambodja styret af det folkemorderiske rædselsregime, De Røde Khmerer, der forbød al form for uddannelse og religion og styret slog omkring en fjerdedel af landets samlede befolkning ihjel i perioden 1975-1979.

Kent mener, at svaret på nutidige munkes vilde opførsel kan findes i Cambodjas voldsomme historie:

- Der er mangel på en kontinuerlig tradition - alle de ældre, velansete munke gik i eksil, blev frataget munketitlen eller døde under De Røde Khmerer. Samtidig er den genoplivede munketradition dybt politiseret og munke er ikke længere en uafhængig, a-politisk gruppe. Efter min mening er munkestanden i høj grad blevet absorberet af den politiske process og har derfor mistet sit moralske ståsted, forklarer hun.

Munke bekymret for moralen

I hovedstaden Phnom Penh rammer Cambodjas formiddagssol en pagodes gyldne tag og får bygningen til at stråle skarpt. Wat Lanka huser 280 Theravada Buddhistmunke og får ofte besøg af tilrejsende. Orangeklædte skikkelser går rundt over det hele på den store pagodes område, hvor Wat Lanka ligger i centrum, omringet af mindre altre, skolebygninger, huse og tilbygninger – nogen sidder i bøn, andre er i færd med mere hverdagsagtige sysler som at ordne vasketøj og et par stykker er på vej til markedet med kurve i hånden. Ved et stenbord i skyggen af et træ sidder Try Sothy, en 24-årig Buddhistmunk. Han er færdig med formiddagens undervisning af sin lærling og tager en pause, før han går igang med næste del af dagens program: lektier og bøn. Det er rutine for ham, Sothy har været munk i ni år. Han er klar over, at han som munk er et moralsk forbillede og de seneste episoder har chokeret både ham og de andre beboere i pagoden, siger han.

 - Det er mig, der bærer munkedragten og når folk ser den, så viser de respekt, siger den unge munk. Derfor er han bekymret over munke, der ikke lever op til deres ansvar.

- Det er meget alvorligt, fordi folk skal respektere munkene som undervisere i den rette vej. Hvordan skal de gøre det, når de hører om munke, der ikke selv kan følge den? Det er vores ansvar at genopbygge religionen i Cambodja og jeg er ked af det på de uvorne munkes vegne – de skulle slet ikke være munke, forklarer han.

Problemer med ledelsen

En del af forklaringen i Cambodja er, at der er alvorlige problemer med ledelsen af pagoderne.

- Korruption i pagoderne er et forfærdeligt problem. Jeg ved ikke, hvor mange pagoder, der har problemer med ledelsen, men der er kontinuerligt forlydender om ting som mord, voldtægt, druk, spil og kærester. Disse episoder underminerer moralen for alle og de skader den moralske integritet for munkestanden som sådan, siger Alexandra Kent.

Samtidig er en stor del af Cambodjas Buddhist-munke meget unge og det er ikke nødvendigvis, som det er tilfældet med Sothy, et ønske om at lære om Buddha, der bringer dem til pagoden. Uddannelse er dyr og dårlig i det superfattige kongerige, men i pagoden modtager drenge undervisning i mange forskellige fag.

- Skolesystemet er berygtet for dets korruption, så det er et motiv for mange , især fattige familier, der sender deres drenge i pagoda, siger hun.

Munke skal straffes

Try Sothy giver Kent ret i, at mange af hans medmunke er kommet til pagoden for at modtage undervisning. Og selvom han godt kan forstå at fattige vælger at blive munke for at få en uddannelse, mener han stadig det er forkert.

- Det er ligemeget, hvilken baggrund, man har og hvilken alder, man har. Det er den orange dragt…når folk ser den på gaden, så regner de med, at man overholder reglerne og respekterer Buddha. Hvis man ikke gør det, så skal man straffes, mener han.

Hans løsning på problemerne med uvorne munke er ganske simpel: Mere uddannelse, længere lærlingeperiode og fratagelse af munkedragten ved mindste overtrædelse af reglerne.

- De unge munke er nødt til at blive hos chefmunken i længere tid. På den måde følger de reglerne ligesom ham, indtil de har lært dem, siger han.

Reform-bevægelser

Den manglende historie og det abrupte hul – folkemordet - i Buddhismens historie i Cambodja betyder samtidig, at der er milevid forskel på munkene og standarden fra pagode til pagode. John Marstol, professor i sydøstasiatiske studier ved Center for Afrikanske og Asiatiske Studier i Mexico og forfatter til adskilliger bøger om Cambodja, understreger, at selvom eksemplerne er slemme, er der stor vije til forandring rundt omkring i de forskellige pagoder:

- Der er forskellige “reform”-bevægelser indenfor buddhismen i Cambodja. Nogle templer holder sig meget strengt til reglerne, mens andre har problemer med disciplinen. Der er stor variation fra tempel til tempel, siger han.

Alexandra Kent bakker ham op: - Buddhisme har længe været et fundament i det cambodjanske samfund som den ene grundsten af tre: Konge, nation og religion. 90 procent af cambodjanerne identificerer sig selv som Buddhister og det er en stor del af den cambodjanske folkeidentitet, siger hun. Men hun deler ikke Try Sothys bekymring over at miste befolkningens respekt.

-Folk ser religion som en kilde til moralsk kontrol og det, at munkene ikke kan leve op til dette er et stort problem i befolkningens øjne. Men det får dem ikke til at holde op med at have håb.