Advokater hvisker ordet menneskerettigheder

Svage love og inkompetente parlamentarikere forhindrer et troværdigt retssystem i Sydøstasien. I regionen bruges loven som undertrykkende redskab og en af de værste syndere er Malaysia. Her kæmper landets advokater mod blandt andet den uddaterede Internal Security Act.

Af Anya Palm

En hvid bil med en blå stribe langs siden holder på fortovet. Den har holdt der længe, den ene dør står åben, men de to i bilen gør ikke mine til at stå ud. Det er en mand og en kvinde, kvinden taler med store armbevægelser, mens manden lytter, begge arme hvilende på rattet. På siden af bilen står ordet “POLIS”

De to betjente holder ud for det malaysianske advokatsamfunds hovedkvarter i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Og det er ingen tilfældighed. Advokatsamfundet afholder en konference i anledning af Menneskerettighedskonventionens 60-års jubilæum under titlen “UDHR @ 60 and still not all is right.”  UDHR står for Universal Declaration of Human Rights. Emnet er kontroversielt og derfor er arrangørerne ikke overraskede over politiets tilstedeværelse.

- De kommer altid og holder øje, når det er noget med menneskerettigheder. De har taget maskingeværer med, bemærker Edmund Bon Tai Soon, der er formand for advokatsamfundets Menneskerettighedskommission. Den 34-årige kinesiske menneskerettighedsadvokat ser nu ikke synderlig nervøs ud – snarere morer han sig lidt over, at de to betjente formentlig kommer til at sidde der i bilen i de tre dage konferencen varer.

- De kommer for at skræmme os. Men vi gør dem en tjeneste, hvis vi laver en sag ud af det, så vi ignorerer dem, siger den 34-årige kineser, der selv tilbragte menneskerettighedsdagen 2007 i fængsel for at have arrangeret et lignende arrangement.

Ikke kun Malaysia

Tai Soon er ikke den eneste, der er vant til at politiet registrerer hans arbejde. Det er et generelt problem i Sydøstasien, at det juridiske system bruges til at overvåge og kontrollere befolkningen. Ifølge Jonas Grimheden, der er forsker ved Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige med speciale menneskerettigheder og implementering af love i Sydøstasien er det en normal udvikling, at hvis et regime er autoritært – som Burmas junta-generalers, Cambojdas post-Khmer Rouge-regering, Vietnams stramt styrede kommunistiske regime eller Kinas kontrollerede regering under topdiplomatiske Hu Jintao – så er retssystemet som regel svagt og yder ikke meget retssikkerhed til borgerne. Samtidig er der ikke megen vilje til at ændre tingene fra magthavernes side.

- Stærke regeringer er som regel ikke vilde med stærke retsvæsener, fordi det åbenlyst truer deres magtmonopol. Samtidig er lovene selv for vage, generelle og upræcise. Der er en tiltro til at lovgivning på et givent område er godt nok, uden tanke på budget og implementering. Det fostrer svage retssystemer, siger Jonas Grimheden. Han vurderer, at det gælder hele regionen, men er mere udbredt visse steder:

- I Malaysia, Vietnam, Cambodja og i nogen grad Singapore bruges loven på den måde mere end de andre lande i regionen.  Men jeg tror, at Malaysia er det land, der er værst, når det kommer til at bruge loven til at skaffe sig af med politiske modstandere, få overtaget i forbindelse med valg og påvirke den offentlige mening, siger Jonas Grimheden.

Det kan formanden i Malaysia godt genkende.

- Vi bliver chikaneret, når vi tager visse følsomme sager. Vores telefoner bliver overvåget, vores sms-beskeder – også de private – bliver gemt, og vi bliver kaldt ind til forklaring, når vi repræsenterer visse klienter. Og det er vores fornemmelse, at de tit ikke skal bruge forklaringen til noget, forklarer Edmund Bon Tai Soon.

Kendt blogger fængslet

Malaysia har i årevis diskuteret den kontroversielle lov Internal Security Act (ISA), der da også er et af de varme emner på kongressen. Flere talere refererer til ISA som et symbol på Malaysias undertrykte ytringsfrihed, et symbol, der i september 2008 blev forstærket, da den kendte blogger, Raja Petra Kamaruddin, blev smidt i fængsel for at have kritiseret fremtrædende politikere på sin hjemmeside.

Ifølge ISA kan en person fjernes, hvis han eller hun udgør en trussel mod andre borgeres sikkerhed og detentionen kan forlænges uden at den fængslede har ret til repræsentation. Raja Petra Kamaruddin sad i fængsel i to måneder – men i november 2008 skete der noget, der aldrig er sket før i malaysiansk retshistorie.Raja Petra Kamaruddin blev, som den første anholdte under ISA nogensinde, pure løsladt.

Malik Imtiaz Sarwar, en lille mand med en blid stemme og rolige øjne, dukker op til konferencen i Kuala Lumpur. Han sætter sig bagerst i det voldsomt nedkølede lokale og hører Edmund Bon Tai Soon og et par andre tale. Under debatten er han genstand for megen opmærksomhed, selvom han blot sidder og lytter og hoveder drejes diskret for at få et glimt af den lille indiske mand i lyseblå poloshirt. Imtiaz Sarwar er advokat for Raja Petra Kamaruddin.

Bruger loven

- I Malaysia følger vi juridical discretion, hvilket betyder, at domstolene ikke går imod ministerens ord – det eneste tidspunkt, dommere kan dømme imod ministeren er, hvis der er tale om en teknikalitet. Det gælder ifølge sektion 8b i ISA også i Raja Petras sag og det var den sektion, vi brugte til at få ham løsladt, siger Malik Imtiaz.

Han og hans hold af advokater argumenterede for, at det i lovens forskrift var tydeliggjort, at loven er en nød-lov, der er beregnet til at beskytte nationale interesser mod grupper og sammensværgelser. Set i det lys ligger ministerens godkendelse af Raja Petras fængsling udenfor lovens område og er dermed ugyldig.

- Vi forelagde for dommeren, at vi respekterede ministerens juridicial discretion, men at det ikke gjaldt i Raja Petras sag, fordi han er et individ og de anklager, der var imod ham – som at han nedgjorde Islam og at han havde begået injurier mod regeringen – ikke kunne overføres til at betyde, at han truede nationale interesser. Og det var dommeren enig i, siger Imtiaz Sarwar om sin sejr over systemet.

Frikendelse ikke fremskridt

Han medgiver, at løsladelsen af Raja Petra Kamaruddin var et overraskende skridt i den rigtige retning. Men han føler alligevel ikke, at det betyder, at Malaysia er på vej mod et egentligt retssamfund.

- Jeg tror ikke, at man kan tale om fremskridt. Vi var heldige, at dommeren kunne se, at anklagerne mod Raja Petra var fuldstændig sindssyge. Men det burde ikke handle om dommeren, det burde handle om loven, siger Malik Imtaiz Sarwar.   

Og der er da heller ingen tegn på ISA bliver fjernet eller ændret, på trods af løsladelsen. Det malaysianske Indenrigsministerium forsvarer loven og afviser, at den bruges til andre formål end at opretholde ro og orden.

- Det er en forebyggende lov, ikke en straf. Det er en lov, der har til formål at opdrage og det gør den, siger den malaysianske Indenrigsminister om loven til den muslimske tv-kanal Al-Jazeera. Loven er ikke tilgengængelig på internettet og alle dokumenter i ministeriets besiddelse, der handler om ISA, er ligeledes fortrolige.

Selvom Malik Imtiaz Sarwar bruger en stor del af sin tid på at argumentere imod ISA-anholdelser, som han betegner som “latterlige”, er han ikke nødvendigvis enig med Advokatsamfundets krav om at fjerne loven. 

- Det, vi har brug for, er et mere uafhængigt retssystem generelt og at det indeholder simple civile rettigheder. Men for at komme dertil, må der være åben debat og Malaysia er ikke et åbent samfund. Det er et samfund fuld af hemmeligheder og forsigtighed, siger advokaten.

Sikkerhedsfolk blandt publikum

Jonas Grimheden breder den analyse ud til at gælde hele regionen. Samtidig mener han, at et bedre retssamfund også kræver bedre politikere.

- Det er svært at generalisere, men jeg tror denne situation er opstået, fordi der er så lidt tiltro til systemet. Lovene er skrevet på en måde, der åbner op for en negativ fortolkning og det er nemt at bruge dem politisk. Der er behov for mere opposition, uddannelse til parlamentarikere og deres medarbejdere og et gennemsigtigt og tilregneligt system, siger han.

Inde i det malaysianske advokatsamfunds hovedkvarter er konferencens første dag næsten forbi. Malik Imtiaz Sarwar har sneget sig ud, fordi han havde andre gøremål og Edmund Bon Tai Soon sidder nu blandt tilskuerne, men svarer oftere på lavmælte spørgsmål fra konferencens medarrangører end han holder øje med scenen. I Malaysia er det de små ting, der foregår udenfor scenen, der er vigtige og det ved de  mange pressefolk, der drysser rundt blandt stolerækkerne godt. De fleste holder sig i nærheden af scenen og Tai Soon, men debatten er foregået uden optrin. Det er heller ingen tilfældighed:

Et sted blandt tilhørerne sidder to civilklædte efterretningsagenter og Tai Soon har genkendt dem. De to sidder og optager talerne med deres telefoner.

- De registrerer, hvad der foregår og hvem der taler. Nogengange kommer de forklædt som pressefolk, andre gange er de bare i civil…nogengange laver vi jokes med dem og med politiet – har de ikke bedre ting at tage sig til? Men idag har vi valgt bare at overse dem, så de lader os holde debatten i fred, siger menneskerettighedsadvokaten.

Udenfor taler de to politifolk ikke længere sammen. De sidder blot begge i den parkerede og kigger på Kuala Lumpurs kaotiske trafik omkring dem.