|

Dansk teknologi sparer CO2 i Malaysia  
I et forsøg på at nå Kyotoprotokollens mål inden 2012 køber den danske stat CO2-kreditter fra palmeolieindustrien i Malaysia. Men det er en langsommelig affære, der ydermere kritiseres kraftigt af organisationer.
Af Anya Palm
Seks store stinkende søer vidner om, at det er beskidt arbejde at producere palmeolie. Søerne er godt gemt væk bag en palmeplantage langt ude i provinsen Selangor i Malaysia, verdens andenstørste producent af palmeolie, men de seks søer med brunt, stillestående vand stinker, så det kan lugtes kilometer væk: lidt råddent, tungt og slimet. Det er dog ikke lugten, der er det største problem:
De seks spildevandssøer, og tusinder tilsvarende på andre plantager i Malaysia, er igang med en såkaldt anaerobisk rensningsproces – og det producerer store mængder af metangas.
- Det er den mest almindelige metode til at komme af med spildevandet fra palmeolieproduktionen i Malaysia, forklarer B P Chow, der er direktør for firmaet Brite Tech Ventures, en palmeolieproducent i Malaysia.
Metoden udgør imidlertid et alvorligt miljøproblem i landet, da metangas er en drivhusgas, men med 21 gange større effekt end CO2. 85 procent af al verdens palmeolie kommer fra Malaysia og nabolandet Indonesien og efterspørgslen på produktet er stigende. Derfor forudser B P Chow at der vil komme flere palmeplantager – og dermed også flere spildevandssøer – indenfor de næste år.
Dansk teknologi løser problemet
Løsningen på problemet er dansk, mener direktøren. Brite Tech Ventures arbejder sammen med det danske firma Simon Moos Asia A/S om at implementere en teknik, der helt forhindrer, at spildevandet danner drivhusgasser.
Teknikken, som Chow har købt af den danske entreprenør, går i alt sin enkelthed ud på at spildevandet fra foreløbig tre af Brite Tech Ventures 24 palmeoliemøller ledes ud i containere istedet for i søerne, hvor der kan dannes methan. I containeren tilsættes spildevandet kemikalier, der samler partiklerne og denne proces gentages indtil affaldsprodukterne fra palmeolien har taget helt fast form. Derefter kan det køres direkte tilbage til plantagerne og bruges som gødning.
- På denne måde behandler vi det overskydende spildevand fra produktionen uden, at det har noget med selve møllen at gøre. Det er den bedste måde at gøre det på, mener direktør B P Chow. Brite Tech Ventures arbejder på at implementere teknikken på tre forskellige palmeoliemøller, blandt andet på Jugra Palm Oil Mill, hvor de seks søer idag sørger for, at medarbejderne altid kan finde møllen med næsen.
Opsparede CO2-kreditter sælges til Danmark
Teknologien er ikke den eneste handel, som B P Chow har slået af med Danmark. Brite Tech Ventures forsøg med rensning af spildevand er samtidig et Clean Development Mechanism-projekt (CDM). Det betyder, at reduktionen af metangas kan omregnes til CO2-kreditter, som Danmark opkøber for at opnå Kyoto-målene inden 2012. Energistyrelsen vurderer, at Brite Tech vil kunne bidrage med 90.000 kreditter som CDM-projekt. Når det altså kommer op at køre – og det er ikke gået så glat som forventet.
- Vi skal godkendes af FNs Clean Development Mechanicms hovedkontor, før vi kan starte projektet op for alvor. Det er vi ikke blevet endnu, men vi regner med at blive det inden for to uger, så projektet kan starte op i januar, sagde B P Chow i december sidste år, men sådan gik det ikke.
Hos CDMs hovedkvarter i Tyskland bekræfter man i dag, at projektet ikke er godkendt, men vil ikke yderligere udtale sig om, hvor i processen specifikke projekter er henne.
Det vil Ole Emmik Soerensen, der er fuldmægtig og programkoordinator i Energistyrelsen imidlertid gerne give et bud på. Han vurderer, at projektet vil være registreret inden juni og at de første kreditter derefter kan leveres i 2010. Han medgiver, at projektet er blevet væsentligt forsinket.
- Det har taget længere tid i registreringsprocessen end vi regnede med, siger han, men tilføjer, at flere lignende projekter allerede har fået en godkendelse og han derfor forventer at projektet godkendes senere.
Danmark burde holde sig fra palmeolie: Greenpeace
Danmark har idag kontrakt på at købe omkring en million kreditter fra Malaysia, fordelt på tolv forskellige projekter. Men projekterne bliver kraftigt kritiseret af flere danske organisationer. Palmeolieindustrien er, ifølge både Greenpeace og WWF Danmark, den væsentligste årsag til regnskovsfældning i Malaysia – og dermed øget CO2-udslip, da regnskov neutraliserer drivhusgasser - og derfor undrer organisationerne sig over, at Danmark vælger at købe CO2-kreditter i netop denne sektor. Ti af de tolv projekter, Danmark har i Malaysia, er indenfor palmeoliesektoren.
- Der er måske ikke noget galt i disse specifikke projekter – hvis man kan reducere udledningen af metangas og lave det om til gødning, er det jo godt. Men problemet er, at vi ikke kender forhistorien til plantagerne. Og selv hvis disse enkelte er gamle og skaden allerede var sket med at fælde regnskov, så er det slet ikke tilfældet med alle plantager. Derefter ved vi heller ikke, hvad palmeolien skal bruges til – det kan sagtens være, det skal bruges til biodiesel i den vestlige verden. Men biodiesel lukker ligeså meget CO2 ud, som almindelig diesel og så er det jo et håbløst regnskab, siger Tarjei Haaland, der er klimamedarbejder i Greenpeace.
- Det er en mærkelig udvælgelsesproces, når det alligevel drejer sig om spildevandsrensning, som man kunne tage fat på mange andre steder. Det kan man undre sig over, når man ved, hvor meget skade netop denne industri gør ved naturen, siger han.
CDM hjælper ikke
Også WWF Verdensnaturfonden forholder sig kritisk til Danmarks kreditopkøb i Malaysia og ved CDM-projekter i det hele taget, fordi det i mange tilfælde ikke ser ud til at rykke noget.
I Brite Techs tilfælde er WWF Verdensnaturfonden bekymret for rydningen af skov.
- Rydningen af skov med henblik på at etablere palmeolieplantager har været og er fortsat et problem, som har store konsekvenser for klima, natur og lokalbefolkninger. I Malaysia og Indonesien er palmeolie den vigtigste årsag til regnskovsrydning, siger John Nordbo, der er klimaprogramleder hos WWF Danmark. Organisationen vurderer, at med stigende efterspørgsel på palmeolie er problemet ligeledes stigende.
Han bakkes op af Tarjei Haaland, der heller ikke har meget tilovers for CDM-ordningen, som Brite Tech-projektet benytter sig af.
- Problemet er, at CDM skulle være et supplement til den hjemlige reduktion af CO2. Men vi bruger alle de kreditter, vi overhovedet kan og det kritiserer vi vildt og inderligt: Det betyder, at man slipper udenom at gøre noget herhjemme, siger Greenpeace-koordinatoren.
Afviser kritik
Ole Emmik Soerensen har imidlertid hørt kritikken før og mener, at den er forfejlet. Han pointerer, at alle palmeolieplantager, Danmark køber kreditter fra, er over 50 år gamle og altså ikke skyld i rydning. Han mener heller ikke, at der er noget galt i at købe mange kreditter, fordi det også har den fordel at Danmark samtidig kan introducere en ny teknologi til udviklingslande.
- Når vi laver et projekt som Brite Tech-projektet, så har vi også en ny teknologi-overførsel, som kan danne dominoeffekt i landet. Det sætter gang i en ny tankegang og viser en måde at drive bæredygtig virksomhed på i Malaysia, siger Ole Emmik Soerensen.
Han anerkender, at rydningen af regnskov kan være et problem, men henviser til, at det mest foregår i nabolandet Indonesien og ikke i direkte forbindelse med palmeolieindustrien.
Det er heller ikke første gang, palmeoliedirektøren hos Brite Tech hører kritikpunkterne. Han er ligeledes ked af kritikken og anklager NGOerne for at være uvidende.
- De europæiske NGO-arbejdere sidder derhjemme i Europa. De har aldrig været i Malaysia. De er blot meget idealistiske, men de ved ikke, hvad der foregår, siger B P Chow og fortsætter.
- De er støttet af danske bønder, der vil sælge deres egne afgrøder til at lave olie af. Så de kæmper imod palmeolieindustrien, fordi deres olie ikke er så god som palmeolien. Men palmeolie er Malaysias største industri, siger B P Chow.
|