Dansk teknologi sparer CO2 i Malaysia

På palmeoliemøllen Banting Palm Oil Mill i Selangor, Malaysia, omdannes spildevand til gødning. Dansk teknologi gør det muligt.

- Spildevandet er stadig brunt. Men det var heller ikke farven, vi ville af med. Det er rent, det er det vigtigste, siger Tan Wah Keong, der er projektleder i det malaysianske firma Aquakimia. Han står ovenpå en blå container et sted i den palmeplantagedækkede Selangor-provins i Malaysia og kigger på en stråle vand, der pibler ud fra den. Containeren er dansk.

Oppe fra containerens top kan Keong se udover otte store bassiner med slimet brunt vand, der hver især udgør en del af en rensningsproces. Alt spildevand fra den massive palmeplantage, der strækker sig i alle retninger rundt om ham og bassinerne, ledes ud her.

I Malaysia er 13 procent af landet dækket af palmeplantager og de tilhørende tusindvis af møller leder hver især en halv million liter spildevand ud i naturen. Den mest almindelige metode at komme af med spildevandet er bassiner som disse, men denne metode producerer store mængder methangas – eller CO2.

Løsningen findes i den danske container, Tan Wah Keong står på. Den kommer fra Sønderjylland, hvor danske Simon Moos Maskinfabrik A/S har udviklet den relativt simple teknologi, der omdanner spildevand til gødning og samtidig helt fjerner den anaerobiske og miljøuvenlige proces, der danner CO2en.

Den består blot af containeren, hvor spildevandet ledes hen istedet for bassinerne. Her bundfaldes det organiske materiale i en kemisk proces, der skiller vand fra slam og når processen er gennemført, ledes det nu rene vand ud i søerne og det faste materiale komposteres, indtil det kan bruges som gødning. Derefter køres det tilbage til plantagerne.

- Vores vision er, at alt spildevand ledes ud gennem containeren. Dette er blot på den lille skala, men det fungerer rigtig godt, så vi er glade for teknologien, siger Keong og kigger ned i et af seks store huller på toppen af containeren. Det sidste hul, hvor vandet tydeligt er ved at skille. – Det er bedre for miljøet og det er en god forretning for os, siger han.  

Foreløbig har Aquakimia blot en container kørende. Den producerer omkring 20 ton slam om dagen. Omregnet i sparet CO2, som Aquakimia har en aftale om at sælge til Danmark, reducerer containeren 5000 tons CO2 om året pr container.

Testcontaineren fungerer optimalt, så nu arbejder Aquakimia på at udvide projektet.

- Dette er bare en test-container. Vi vil gerne have 4-5 containere på alle vores 24 palmeoliemøller. Så sparer hver mølle 25.000 tons CO2 om året og så begynder det at ligne noget, siger Tan Wah Keong.

”Der bliver ikke gået på kompromis”

Selvom danske Simon Moos Maskinfabriks partnere sidder på den anden side af jorden, er der fuld kontrol fra Danmark. Et vellykket projekt kræver stærkt samarbejde – og det har Simon Moos og Aquakimia.

Tan Wah Keong, projektlederen for implementeringen af dansk CO2-reducerende teknologi i Malaysia, hopper ned af den container, han står på.

- Den container her..den danske container...den kan forhåbentlig blive brugt på alle palmeoliemøller senere. Det virker godt og det er nemt at bruge, slår han fast. Foreløbig er der bare en enkelt på Banting Palm Oil Mill, hvor han står, men det er ikke nok og projektlederen vil gerne have flere.  

Tusindvis af kilometer væk, i Sønderborg i Jylland, sidder en kvinde, der sandsynligvis ville være ret glad for at høre sin projektleder tale sådan om hendes produkt.

Hanne Aamand er direktør i Simon Moos Maskinfabrik og har været med til at beslutte at firmaets miljøvenlige spildevandsløsning – en container, der adskiller vand fra slam uden at spildevandet kommer i kontakt med ilt og dermed danner methangas – skulle eksporteres til Malaysia.

- Da vi startede projektet i 2006 vidste vi, at hvis vi skulle have success, så skulle vi bygge derude, ellers ville det blive for dyrt. Igennem Danida fik vi kontakt til et par mulige samarbejdspartnere og besøgte blandt andet Aquakimia. Vi var helt klart på bølgelængde og vi følte, der var fuld tillid. Det var det vigtigste for os, fordi der er så stor afstand. Men vi har kunnet stole på hinanden hele vejen igennem. Meningen er, at når vi får produceret flere containere derude, så bliver det efter vores koncept og efter danske normer. Det kender vi herhjemmefra og det ved vi virker, så der bliver ikke gået på kompromis, siger Hanne Aamand.

Hun understreger, at der både er et moralsk og et økonomisk incitament for Simon Moos at indgå samarbejdet med malaysianerne.

- Det vi vil er, at tilbyde en teknologi, der er en markant mindre investering end konkurrenterne og som vi ved, der virker ud i de lande, der ikke har mange penge. Disse containere kan køre i 30 år uden at de skal vedligeholdes, siger hun og tilføjer: - Vi vil gerne være med til at løse problemerne i de lande, der ikke har mange penge og tilbyde en simpel billig løsning, som kan anvendes alle vegne.

Samtidig får selskabet royalties per enhed, der produceres i Malaysia. 

- Vi er interesserede i at vise, at det kan gøres på denne måde – altså at spildevandsrensning med vores teknik breder sig, fordi det gør at der kan ledes helt rent vand ud i søerne, forklarer hun. 

Og det ser ud til at gå som det skal. I Malaysia har Aquakimia tilkendegivet interesse for at implementere containere på samtlige palmeoliemøller og projektleder Tan er ikke i tvivl om, at der nok skal komme interesse fra andre spillere på det malaysianske palmeoilemarked.

- Det er Malaysias største industri, så vi er bare glade for at vi havde containerne først. Så skal de andre se, hvordan vi gør det her og så kan de selv sætte containere op andre steder, siger han. Han giver hånd til de to plantagemedarbejdere, der håndterer containeren og sætter sig ind i sin bil. På vejen tilbage ud fra møllen kører han forbi et ordentligt bjerg af slam, der ligger og venter på at blive til gødning.

- Alt det der, det kunne have ligget på bunden af søerne og nu ligger det istedet og kan blive genbrugt. Det er godt, siger han.

Verden er større end Danmark

Hos Eksport Kredit Fonden opfordrer direktør Anette Eberhardt danske virksomheder til at eksportere miljøvenlig teknologi – der er knowhow og råd at hente og så er der penge i det.

Simon Moos Maskinfabrik og deres CO2-reducerende spildevandsløsning er et godt eksempel på fornuftig teknologi-eksport, mener Eksport Kredit Fonden, der står klar med finansiering, råd og vejledning til danske virksomheder, der overvejer at springe ud på det udenlandske marked.

- Fordelen er, helt banalt, at der er et meget større marked at handle på, så det er en måde at udvide sit marked på. Verden er større end Danmark, siger Anette Eberhard, der er direktør for Eksport Kredit Fonden.

- Det første, man som virksomhed skal gøre, er at tage kontakt til Danmarks Eksportråd. De ved, hvilke lande, der har potentiale på det, man har at tilbyde. De har ambassader ude i de fleste lande og de er som regel gode sparringspartnere, siger hun.

Når virksomheden har fundet et køber, er det god ide at tage kontakt til Eksport Kredit Fonden, der kan hjælpe kunden med at finansiere købet. I mange tilfælde er de udenlandske partnere ikke i stand til at stille pengene selv.

Alternativt kan Eksport Kredit Fonden stille lånegaranti, hvis køberen selv har en bank. Lånegarantien gør at Eksport Kredit Fonden garanterer for, at lånet bliver betalt tilbage og det gør bankerne mere villige til at give lån.

I sær på miljøområdet er der gode muligheder lige nu, mener Anette Eberhard. Eksport Kredit Fonden er blevet bevilget 200 millioner ekstra kroner til netop miljø og har opgraderet deres viden om miljø for at kunne rådgive bedre.

- Vi håber, det kan give os mere eksport på klimaområdet. Det giver os mere kapacitet og vi kan hjælpe flere danske virksomheder med at sælge deres viden på miljøområdet, siger hun og forklarer, at på netop dette område er Danmark et teknologisk foregangsland.

- Vi er langt foran i udviklingen af klimavenligt udstyr og teknologi, som vi kan sælge, siger hun.

Der er dog en bekymring, som mange virksomheder har i øjeblikket og det er finanskrisen. Men den er der taget højde for.

- Finanskrisen gør det vanskeligere i øjeblikket, fordi mange virksomheder tøver med at træffe de store beslutninger og reducerer deres køb. Men vi har ekstra penge på miljøområdet, siger hun og nævner et par af de tunge drenge indenfor eksport, der ikke lader sig standse. Det bør de små heller ikke, mener hun.

 - Der er jo mange virksomheder, der arbejder inden for miljø. Og det, vi siger er, at det er ikke kun de store virksomheder, der kan få støtte: Det kan alle. Markedet er åbent, siger direktøren.