Det handler om respekt, tålmodighed – og karaoke

 

Thomas Marcher har boet i Asien i næsten 10 år. Idag sidder han som salgsdirektør for den amerikanske multikoncern Harmann International med ansvar for Nordasien og balancerer kultur, fremmedsprog og lederansvar i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.

 

Af Anya Palm

 

Thomas Marcher er god til mange ting. Han er god til lyd – han er chef i verdens førende lydsystem-leverandør. Han er god til at rejse – på en weekend er han gerne i både Hongkong, Beijing og Tokyo. Og så er han god til respekt. Ellers havde han ikke siddet, hvor han sidder idag. Som ansvarlig salgschef for hele Nordasien og bindeled mellem asiatiske markeder og Harman Internationals hovedkontor i USA.

- Amerikanerne kan være en smule aggresive i deres markedsføring. Og i Asien, der handler det meget om relationer og respekt. Der er vi et slags filter mellem de to verdener, forklarer han.

Når Thomas Marcher refererer til ”vi” snakker han om det 10 mand store kontor i underafdelingen Harman Pro, der ligger i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Thomas Marcher – en rolig mand med venlige brune øjne og lange, pointefyldte formuleringer – har kontor på 11. sal med udsigt over den pulserende asiatiske storby. I øjeblikket er udsigten skæmmet af smog fra skovbrænding i nabolandet Indonesien, men ikke desto mindre tårner adskillige skyskrabere sig op i horisonten og vidner om, at Kuala Lumpur er en storby. En businesscentral.

 

Lydsystemer til Rolling Stones og LA Lakers

Thomas Marchers job er noget med AV, noget med telefonkonferencer med partnerne rundt omkring i verden og noget med lydsystemer. Firmaet leverede lyden til den amerikanske præsident Barack Obamas indsættelse 20. januar. De leverer til Rolling Stones, Bruce Springsteen, LA Lakers, lydsystemet i metroen i København...

En bedre forklaring lyder således: Hver gang man som individ bliver forvandlet til ”publikum” i en eller anden sammenhæng, så er det formentlig Harman International, der sørger for at man kan høre, hvad man er publikum til. Er man publikum i Nordasien, er det Thomas Marcher, der har stået for salget.

- Jeg har altid arbejdet med lyd, siger den 37-årige dansker, der tilbragte sine teenageår og tyvere som lydmand og musiker i hjembyen Århus. Indtil hans far besluttede det var på tide, at knægten fik en uddannelse og meldte ham til en 1-årig HH. Det er alt, Thomas Marcher har af uddannelse.

- Jeg fuldførte det, siger han med et anstrøg af overraskelse i tonen. – Og så blev jeg ansat i TC Electronics. Kontakten til firmaet havde han fået gennem sin afsluttende opgave, en markedsundersøgelse for firmaet.

Fire år senere fik han til opgave at starte et kontor for firmaet i Kina.

 

Karaoke er en del af jobbet

Det blev Marchers første møde med asiatisk arbejdskultur.

- Kulturerne er enormt forskellige. Det er både enormt fascinerende og spændende, men det kan også være stressende og belastende. Man kan ikke bare bede nogen om at gøre det man vil have dem til, siger han og tilføjer: - Jeg har aldrig været noget særlig tålmodigt menneske. Men det har jeg lært.

Samtidig er det også det, der gør arbejdet i Asien så interessant, mener han. Efter fire år i Kina, flyttede han til Bangkok, hvor han tilbragte de næste to år. Da han senere rykkede til Kuala Lumpur for at arbejde for det tyske Klotz Digital, gik der ikke mere end et år, før han blev tilbudt sæde i det noget større Crown International, der hører under Harman International.

I januar 2008 blev han ansat som salgschef i en underafdeling og året efter avancerede han til salgschef for et samlet kontor, der forbinder alle Harman Internationals ni datterselskaber. Erfaringen fra Kina og Bangkok med forskellige arbejdskulturer bruger han dagligt. Blandt andet, når det er påkrævet at nedsvælge en kop stærk spiritus for at få en kunde til at betale  - andelen af glasset, der bundes, er også den andel skyldneren betaler - eller lige tage en Beatles-karaoke-sang for holdet.

- Forretning i Asien handler meget om relationer. Så man kan ikke bare afslå at tage på karaokebar, for det er uhøfligt, forklarer han og giver straks et eksempel:

- Jeg kan huske, jeg var på messe i Taiwan, hvor mange af vores partnere også var til stede. Så var vi ude en aften med forretningspartnerne og kineserne havde stået og sunget den ene sang efter den anden og det anede mig, at det nok var ved at være min tur. Så jeg tog den her sangtekstbog med 100 sider, hvoraf kun de tre sidste sider var på engelsk. Der var en sang, der var skrevet af Lennon/McCartney og den valgte jeg. Den hed ”Hey, Dude.” Så jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at synge Hey Dude hele vejen igennem, fortæller han. Og griner. For det er vigtigt at være åben overfor de ting, der umiddelbart virker skøre og det er det, Thomas Marcher mener, når han siger, at man skal have respekt for kulturen. Man skal synge Hey Dude og tage det som en oplevelse. 

 

Også behov for vestlige input

Blandt al kulturen er der dog også behov for at sammen med andre vesterlændinge, mest fordi det er rart indimellem at være sammen med mennesker, der deler samme tankegang.

Det er også en del af livet som expatriate citizen – fastboende udlænding – i Malaysia.

- Der er en del arrangementer. For eksempel var der en, der lige havde været i Danmark og derefter inviterede til tre-stjernet dansk påskebord i sidste måned. Og vi har også en årlig julefrokost-tradition, hvor vi mødes, siger han.

Lige nu handler det mest om fodbold. KL Vikings Football Club, et nordisk fodboldhold, der dog både består af tilflyttere og lokale, er netop blevet lokale mestre og det fejres med fest og kamp – afrundet af den kontroversielle Danmark-Sverige-kamp i næste uge på fjernsyn klokken 2 om natten.

- Der er mange af os, der har travle liv. Jobkulturen her er anderledes og man arbejder mange timer og hele døgnet, så det er ikke så tit, vi har tid til at samles. Men når vi gør det, er vi gode til at holde fester, siger Thomas Marcher.

Han har det godt i Malaysia. Og selvom han savner de danske sommeraftener med grill, Samsø kartofler og danske jordbær fra haven, har han ikke planer om at vende hjem til Danmark. Overhovedet.

- Lige nu har jeg det godt, hvor jeg er. Jeg føler, jeg står på et sted, hvor det er svært at forlade det. Jeg kan ikke se mig selv skifte, siger den danske topchef og ringer til kaptajnen for KL Vikings for lige at høre om festen. ”Vi ses på lørdag,” afslutter han og lægger røret på. Klokken er seks tirsdag aften og Thomas Marchers arbejdsdag er langt fra slut.