“ Vi sidder jo ikke oppe i bananpalmerne”

Knæoperationer og tropedrinks  på samme regning. Læger, der ringer til patienten for at snakke om vind og vejr, bare for at sikre sig, alt står vel til og hospitaler med direkte hotline til rejsebureauerne. Malaysia, et af verdens hotspots for sundhedsturisme, er for alvor ved at positionere sig på det vestlige marked.  

Af Anya Palm

Malaysia har det hele, mener speciallæge Dato Kulaveerasingam, kaldet Doktor Kula.  

Læger, hvoraf størstedelen er uddannet i London, det nyeste udstyr og mulighed for at indkalde alverdens specialister til særlige tilfælde. Malaysia har tillige tropesol, sandstrande og palmesus - og det er penge værd, forklarer Doktor Kula.

Han var en af de første til at introducere begrebet sundhedsturisme  – at rejse på ferie med det formål at modtage medicinsk behandling – til Malaysia i midten af halvfemserne.

Idag sidder han som formand for Sammenslutningen af Privathospitaler i Malaysia (APHM), der tager sig af alle udenlandske patienter og sørger for, at industrien vokser sig større.

Sunhedsturisme har været på Malaysias officielle turistbudget siden 1998, hvor overskuddet fra sundhedsturisme beløb sig til 21 millioner. I 2008 var dette beløb steget til 451 millioner kroner. Målet er, ifølge Kula, at fordoble indtjeningen i løbet af de næste fem år.

Den største forhindring er uvidenhed, mener han.

- Vi har det problem, at mange i Vesten og Amerika ikke ved så meget om Malaysia og derfor er nervøse, fordi det handler om deres helbred. Men vi sidder jo ikke oppe i bananpalmerne og plukker frugt, man kan trygt rejse hertil og blive helbredt, siger han.

Målretter mod Amerika

Netop i år gør Malaysia en ekstra indsats for at lokke vestlige turister til landet. I juni lancerede turistministeriet hjemmesiden malaysiahealthcare.com, der udover at beskrive de forskellige tilbud indenfor tandregulering, plastikkirurgi og operationer, også har links til hoteller, rejsebureauer og turistattraktioner.

- Hjemmesiden er den ene del. Derudover har vi udgivet bogen ”Patienter Uden Grænser”, der er skrevet af en amerikaner og vi holder den første sundhedsturisme-konference nogensinde i slutningen af juli i år. Her vil der også være mange amerikanske talere til stede. Vi sender et signal til Vesten på den måde, mener Kula. I 2007 rejste 750,000 amerikanere udenlands for at modtage medicinsk behandling og seks millioner amerikanere forventes at gøre det samme i 2010. De forventes at bruge mere end 56 billioner kroner – og det er de penge, det malaysianske turistministerie i år gør en indsats for at få del i. I 2008 var der 300,000 sundhedsturister i Malaysia og Kula forventer at dette tal stiger de næste år.

Penang – Unesco-by og sundhedsturistmål

Et af landets mest populære destinationer for sundhedsturisme er den smukke Unesco-fredede koloniby Georgetown i den nordlige stat, Penang.

Evigt solskin sikrer besøgende en sund kulør, hvadenten de slænger sig på øens flotte tropestrande eller går rundt i den fredede by og ser på de koloniale huse i de smalle, travle gader, hvor gadehandlere, fortovscafeer og lokale nysgerrige børn, der råber ”HELLO” bidrager til sydlandsstemningen.

Det er let at se, hvad Georgetown tjener penge på. På hvertandet gadehjørne ligger en klinik, en medical hall eller en traditional healer – flere steder ligger de på rad og række. Byen huser mere end 20 hospitaler, langt flere end de 220,000 indbyggere skal bruge.

Veyayan Rajoo, en indiskfødt speciallæge med et venligt smil og et imponerende overskæg, arbejder på det største, Gleneagles Medical Centre. Han foretager knæ- og hofteoperationer hver tirsdag, onsdag og fredag. Resten af ugen har han kontortid.

- Omkring 15 procent af mine patienter er udlændinge. Dem sørger jeg lidt ekstra for, forklarer lægen, der sidder på et kontor i et hospital, der egentlig mest ligner et hotel med palmer ved dørindgangen, uniformeret personale og brochurer for turistdetinationer i lobbyen. De vestlige patienter, der besøger Dr. Rajoo ved præcis, hvad de vil, siger han.

- De ringer til mig omkring to måneder, før de kommer og de ved, hvad de skal have lavet. Så spørger jeg ind til, hvad de gerne vil se hernede, hvad slags hotel de vil bo på, hvad de forventer af deres ferie og af deres ophold på hospitalet. Og så ordner vi det for dem, siger han. Hospitalet har ansatte, der arrangerer billetter og indkvartering.

- Som læge er der nogle ting, jeg kan gøre, for at sikre mine patienter har det godt. Jeg kommer som regel på besøg hos dem aftenen før og hilser og sidder og snakker et par timer. Derudover, så gør jeg det klart, at de kan ringe til mig nat og dag – jeg er deres læge, så de skal kunne få fat i mig, hvis der er noget, de er i tvivl om. Det er der mange, der synes er rart, siger han.

Europæere kommer for plastik og velvære

Endnu har Dr. Rajoo kun haft en enkelt patient fra Europa. Det var en tysk turist. Men europæerne foretrækker også at holde sig i hovedstaden, Kuala Lumpur, forklarer han.

Det bekræfter Dr. Kula, der især ser tyske sundhedsturister.

- Men de kommer ikke for de alvorlige operationer, der er for langt at rejse, når man er syg, mener han. De kommer i hans velværecenter på Ampang Puteri Specialist Hospital i midten af Kuala Lumpur for et tjek eller også kommer de for at få plastikkirurgi.

- Det er stadig et tabu at få en ansigtsløftning. Så rejser de væk en måned, og så kan de lettere forklare, at de ser yngre ud – de kan bare sige, at det er fordi, de har slappet godt af og fået sol. Og vi sladrer ikke, siger han.

Når patienterne er færdige råder Doktor Kula dem til at blive i landet i mindst et par uger.

- Det er vores største svaghed i øjeblikket – vi vil helst tjekke op på vores patienter i ugerne efter for at sikre, at alt er gået som det skal, men det er svært, når de ikke er i landet. Vi råder dem til at slappe af og nyde Malaysia, indtil de er helt raske. Se en orangutang eller et tempel! siger doktoren.