Stammer aber oprindeligt fra Asien, ikke Afrika?

Et 35 millioner år gammelt kæbeben fra en primat, fundet i en kulmine i det sydlige Thailand, tyder på, at aber oprindeligt stammer fra Asien og ikke Afrika, som hidtil har været den førende teori. Benet stammer fra en højere udviklet anthropoid – forfaderen til mennesket - på omkring syv kilo.

Af Anya Palm

I 1996 deltog thailandske professor og paleontolog Yaowalak Chaimanee i en udgravning i det sydlige Thailand i provinsen Krabi. Hun var leder af ekspeditionen dengang og husker specielt en ting: ”Mine kolleger råbte og sagde: ”Kom herover, vi har fundet noget!” Det var et kæbeben fra en primat, men den var større og meget komplet. Så vi vidste ikke, hvad det var endnu,” fortæller hun.

 Det viste sig at være en helt ny art. En højt-udviklet primat, der i dag er verificeret til at være 35 millioner år gammel. Dyret kaldes Siamopithecus Eocaenus og har formentlig vejet omkring syv kilo. Den stammer fra den Eocene periode (55-33 millioner år siden),  hvor de første pattedyr begynder at dukke op på landjorden. Dog ikke i Asien. Et fund i Kenya, der er dateret til for 32 millioner år siden, samt en række fund i Egypten, har indtil videre underbygget teorien om, at aber oprindeligt stammede fra Afrika og vandrede til andre dele af verden. Det materiale, der har tydet på en anden forklaring har ikke været tilstrækkeligt overbevisende, selvom der før er fundet primater i Asien. Med verificeringen af Siamopithecus-primaten slås teorien om en asiatisk oprindelse dog fast, mener ihvertfald Professor Yaowalak. 

  ”Fundet af gutten her betyder, at primater formentlig oprindeligt stammer fra Asien og ikke Afrika. De er vandret til Afrika senere”, forklarer professor Yaowalak, der idag er seniorforsker på det thailandske Department of Mineral Resources. Hun opbevarer kæbebenet i sin skrivebordskuffe, så hun kan arbejde med det.

Det er sort, glat og lidt skinnende. Der er en hel perfekt række af tænder i undermunden og fire tænder i overmunden. Over kæben går et intakt ben helt op til øjenhulen.

” Vi kan tydeligt se her, at øjnene på dyret har siddet foran og ikke på siden og så har ham her haft en flad snude og en større hjerne. Det betyder, at denne primat er højereudviklet, selvom den er så gammel.”, forklarer hun.

Det er træk, der putter Siamopithecus i gruppen anthropoid – den gruppe, hvor større aber som orangutanger og chimpanser og , meget senere, menneskerne stammer fra.

I november 2009 blev fundets alder endeligt verificeret og detaljerne udgivet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Anatomical Record. Forfatteren er Dr. Christoph Zolliker, der er professor ved Anthropological Institute of Zürich University og ekspert i en helt særlig form for rekonstruktion; virtuel 3D . Det har været nødvendigt, fordi kæbebenet er fundet i en kulmine og derfor var presset ud af form af de overliggende jordlag, da det blev udgravet.

-          Et ægte, fysisk fossil kan ikke rettes ind til dets oprindelige form, fordi det ville gå i stykker. Men ved at bruge 3D-teknologi er det muligt at lave en virtuel repræsentation, rette deformiteter til på computerskærmen og dernæst kvantificere den tilrettede form ved at sammenligne med andre fossiller, siger han og forklarer dermed, hvorfor det har taget 13 år, før Siamopithecus blev anerkendt som ægte.

-          Vi kan nu være sikre på, at Siamopithecus var en anthropoid – altså en abe-agtig primat. Så vi har nu det tidligste bevis indtil nu for, hvor anthropoider stammer fra og det kommer fra Asien, slår han fast.

En, der har særlig interesse i Siamopithecus-fossilet , er professor og paleontolog ved Carnegie Museum of Natural History, Christopher Beard. Allerede i 1994 beskrev han teorien om asiatisk oprindelse  i det naturvidenskabelige magasin Nature. Han byggede sin teori på en udgravning, han selv foretog i 1992 i Shanghuang-provinsen i Kina. Her opdagede han flere fossiller, som han formodede var primitive anthropoider og argumenterer i artiklen for, at disse fund bragte nyt lys over udviklingen og oprindelsen af anthropoide aber. Under endnu en udgravning to år senere, i en anden del af Kina, opdagede Beard og hans hold et fossil af en ny abe, der menes at have vejet blot 100 gram. Han argumenterer igen for teorien, denne gang i en artikel bragt i magasinet Science i 1996. Aben, som han kaldte Eosimias Sinensis – direkte oversat betyder det Daggrysabe – betegnes som grundstenen Asien-teorien.

Grunden til, at det først er nu, disse fund for alvor bliver diskuteret er dels fordi fundende indtil nu har været fragmentariske,  og til dels er forklaringen politisk. Et af de steder, der er mest paleontologisk interessant er nemlig Myanmar. Men først i 1998 fik udenlandske paleontologer for alvor lov til at komme ind og grave af landets militærjunta, der har været meget skeptisk overfor udenlandske eksperter. Siden åbningen af adgang er der fundet over 50 fossiller, der menes at have tilhørt anthropoide aber, og selvom de fleste fund er svære at datere ordentligt, peger de alligevel i samme retning som Beards Daggrysabe og Yaowalaks Siamopithecus. 

Professor Christopher Beard har samarbejdet med Yaowalak Chaimanee om den thailandske Siamopithecus.

-          Mine kolleger og jeg har argumenteret for denne ide i mere end 10 år. Det var oprindeligt meget kontroversielt og er det til en vis grad stadig. Jeg tror idag, med alle disse nye beviser, at de fleste eksperter på området er enige med os i, at Asien er det mest sandsynlige oprindelsessted for anthropoider, siger han.

Men emnet er ganske rigtigt kontroversielt og en, der ikke er enig i, at Siamopithecus slår al tvivl til side, er  paleoantropolog og redaktør på tidsskriftet ”Journal of Human Evolution” David Begun. Han er professor på antropologiafdelingen på Toronto Universitet.

-          Det er stadig en mulighed, at Siamopithecus er vandret fra Afrika. Med de eksisterende beviser, der er i dag, er det sandsynligt, at den er vandret fra Kina og altså Asien, men det er bestemt en mulighed, at den oprindeligt kommer fra Afrika, siger han.

-          Vi, der arbejder med fortiden, er jo ikke privatdetektiver, der kan finde løsningen på en given sag. Den eneste måde, vi nogensinde kan blive helt sikre på, hvorfra antropoider oprindeligt stammer, er hvis nogen opfinder en tidsmaskine og vi kan være tilstede og se dyrenes opførsel selv, siger han.

Han mener stadig, at fundet af Siamopithecus Eocaene-fossilet er uhyre vigtigt, men af en anden årsag.

-          Vi er jo nysgerrige for at finde ud af mere om denne periode. Et fund, der giver så mange nye oplysninger, giver os også en bedre ide om, hvor vi skal lede henne for at finde flere svar. På den måde er det nogle meget rimelige konklusioner, mine kolleger kommer frem til, mener han.

Professor Yaowalak Chaimanee er allerede i fuld gang med jagten på flere svar. Hun har samlet alle de asiatiske fossiler  - eller i nogle tilfælde blot kopier – i sin skrivebordsskuffe sammen med Siamopithecus, og bruger dem til sammenligning af hinanden. Der er næsten kun kæber, og det ærgrer forskeren. Derfor er hun leder af nye udgravninger i både Thailand og Myanmar for at finde flere knogler.

-Hvis vi kan finde nogle arme eller ben, kan vi lære mere om, hvordan Siamopithecus opførte sig. Hang den i træerne, eller gik den rundt på jorden? Det ved vi ikke endnu, siger hun.

En ting, samtlige forskere dog er enige om, er at der gemmer sig masser af svar i jorden i Asien. Der er både politiske faktorer og meget store, utilgængelige områder af regnskov, der gør arbejdet langsommeligt og derfor er de alle sikre på, at der er mere i vente, når Siamopithecus-fossilet formentlig baner vej for mere udgravning.

-          Thailand er et skatkammer af tidlige aber. Siamopithecus er blot begyndelsen – der er formentlig mange flere arter, helt fra tidligere anthropoider til forfædrene fra de store aber som kan findes her, siger Christoph Zollikofer fra sit laboratorie i Zürich.