Efter de voldsomme gadekampe i april og maj, der kostede 89 mennesker livet i Thailands hovedstad Bangkok, er situationen stadig i hårdknude. Rygterne svirrer om en undergrundsbevægelse dannet af de regeringskritiske rødskjorter.

Af Anya Palm

Selvom der ikke længere marcherer soldater i Bangkoks gader og geværsalverne er forstummet, ulmer konflikten mellem regeringen og deres modstandere ”rødskjorterne” lige under overfladen.  I april og maj var bybilledet i den thailandske hovedstad præget af voldsomme gadekampe mellem regeringens tropper og demonstrerende støtter til partiet United Front for Democracy Against Dictatorship - også kaldet rødskjorterne. Da militæret 19. maj forsøgte at rydde protestanterne af vejen, endte indgrebet i de voldsomste optøjer i Thailand i over 20 år. Siden da har Thailand forsøgt at bringe landet tilbage til normale tilstande - men det er kun lykkedes på overfladen, lyder kritikken nu, halvanden måned inde i fredsprocessen.

Modstanden mod regeringen er ikke forsvundet med rødskjorternes exit fra gaden, den blot rykket andetsteds hen, mener lektor på Aarhus Universitet, Mikael Gravers, der specialiserer sig i sydøstasiatisk politik.

-          En del af de røde er gået under jorden, og der går rygter om en undergrundsbevægelse. Men det er ikke noget, der er direkte fremme, det er sådan noget, der kører på rygtebasis, forklarer han, men slår alligevel fast:

-          En ting er helt sikkert. Utilfredsheden er der stadigvæk. Grydelåget er blevet lagt hårdt på, men det bobler nedenunder, siger han. 

Og lige så snart, der er mulighed for det, bliver ”låget” taget af, lover rødskjorteleder Chaturon Chaisat, der er tidligere leder af det nu forbudte rødskjorte-parti Thai Rak Thai, og var vicestatsminister i tidligere premierminister Thaksin Shinawatras kabinet.

-           Der kommer aktiviteter igen. Jeg kan ikke forestille mig i hvilken form, men så snart undtagelsestilstanden ophæves, så kommer de røde tilbage. Måske som demonstrationer, siger Chaturon.

Han er ikke ene om den udmelding. Flere lokale medier i Thailand rapporterer om at rødskjorter i det skjulte arbejder med planer om ”hævn” for det hårde nedslag på demonstranterne i Bangkok, der kostede 89 mennesker livet og sårede omkring 1800 mennesker.

Rødskjorterne er utilfredse med, at regeringen sidder på magten uden at have folkeligt mandat – den siddende premierminister blev indsat efter politisk pres og ikke ved et valg. Og så vil de have reformet Grundloven; Ifølge den kan domstolen opløse et politisk parti, og det mener rødskjorterne bruges til politisk chikane.

Udelukket fra fredsprocessen

Det var blandt andet med lovhjemmel i Grundloven, at Chaturon Chaisats parti, Thai Rak Thai, blev forbudt i 2006. Han selv er idag er bandlyst fra politik, og mener,  at det er en af de metoder, regeringen bruger til at ekskludere rødskjorterne fra at deltage i den politiske proces:

-          Regeringen har lukket tusindvis af hjemmesider, tv-stationer, radioprogrammer og røde aviser. Vores politikere sidder tiltalt for terrorisme og undtagelsestilstanden er ikke ophævet. Hvilken situation har vi idag, hvor vi skal bruge en undtagelsestilstand? Ingen!, siger han.

I dag sidder 435 rødskjortestøtter stadig i fængsel, 111 ledere er anholdt eller efterlyst og 83 bankkontoer er frosset med henvisning til, at de kan være midler til terrorisme. Regeringen meddeler, at der vil være behov for flere arrestationer.

Mikael Gravers giver Chatupon ret i, at efterspillet efter urolighederne ligner politisk forfølgelse mere end samarbejde om fred:

-          Regeringen forsøger på alle måder, at kvæle en rød opposition – gennem forbud, gennem retsforfølgelse og nu er de også begyndt at forfølge pengemændene bag ved at fryse kontoer, der tilhører røde støtter, forklarer han. 

 Og han er også enig i, at regeringen opretholder undtagelsestilstanden, fordi den giver beføjelser til at retsforfølge for eksempel medlemmer af parlamentet, og ret til at foretage arrestationer på et bredere grundlag.

-          Det er det, der sker i dag. Thailand er igang med kvæle sit eget demokrati, vurderer han.

Men han pointerer, at det  snarere er en demokratisk svaghed i Thailands system, der lukker op for heksejagt. Hvis rødskjorterne sad på magten ville de formentlig benytte sig af de nøjagtig samme metoder, som de med rette kritiserer regeringen for idag. Og dette forsæt om at tilføje hinanden politisk skade, øger afstanden til demokratiet, mener Gravers.

-          Det er måske det allerfarligste i det her, at de modsætninger mellem de røde og de gule ikke bliver afmonteret, siger han og forklarer, at derfor står Thailand i dag med to polariserede modsætninger : Rødskjorterne, fattige bønder fra nord og rige bagmænd, der er trætte af Bangkoks elite, og ”gulskjorterne”, den rige Bangkok-elite, der støtter det ultraroyalistiske parti People’s Alliance for Democracy og den siddende regering. Det er enten eller:

-          Der er ikke plads til alternativer til de røde og gule. Hvis man stiller sig på midten, bliver man mast, siger han.

Hvornår kommer valget?

Da rødskjorterne marcherede ind i Bangkok i midten af marts var det med kravet om nyvalg. Men selvom premierministeren foreslog en dato, kunne de to parter alligevel ikke blive enige, og forslaget blev taget af bordet. Rødskjorterne har imidlertid tænkt sig at holde premierministeren fast på en udtalelse om, at han vil udskrive valg ”før perioden er slut” i december 2011. Og et valg kan være en forløsning.

-          Det vil være godt at få et valg under alle omstændigheder, for det kan måske åbne lidt op. Men inden da skal der være forsøg på en forsoningsprocess. En fælles kommission, enighed om, at man ikke vil forfølge hinanden i retssager om det ene og andet.

Som en del af fredsprocessen har den thailandske regering nedsat to forskellige kommissioner, der skal undersøge dødsfaldende under voldelighederne og udarbejde en plan for de næste seks måneder i thailandsk politik. Der er suppleringsvalg i Thailand 25. juli.

-          Nu må vi se, hvad der kommer fra de her  kommissioner. Hvis de kan komme med et eller andet, så kan man arbejdet ud fra det. Men vil man forfølge Thaksin til verdens ende, vil man retsforfølge de røde ledere og så videre, så er det klart: Så bliver der konfrontation, siger Gravers.