Handicappede i Vietnam vil ikke overses længere

Handicappede i Vietnam kæmper mod fordomme, dårlig selvtillid og umulig by-arkitektur. Der er lang vej til ordentlige vilkår, men takket være et PTU-støttet projekt i hovedstaden Hanoi har de i dag en platform at kæmpe fra.

Af Anya Palm

Ngyuen Trung løfter kørestolen op en lille smule og glider hen over det lille trin, der er fra hans entre til hans stue. Gulvet skråner, og i den anden ende af rummet er der derfor et lille trin ned til badeværelset også. Sådan er vietnamesisk arkitektur, bygninger har forskellige niveauer, og Trungs lille hus i Hanoi er ingen undtagelse.

-         Det er sådan, hele byen er bygget. Man kan se det, hvis man går ned og besøger Museum for Historie. Eller Ho Chi Minhs Mausoleum. Op, ned, op, ned, siger han og demonstrerer i luften med sin arm. Den 60-årige teoretiker blev ramt af polio i 1952. Siden da har han været lam i benene.

-         Arkitekturen er vanskelig. Og trafikken er svær – der er ingen ramper eller lave kantstene, og der er mange huller og åbne kloakker, forklarer han.

Der er i det hele taget ikke taget meget hensyn til handicappede borgere i Hanoi. Det er svært at komme rundt, og der er ikke nogen forståelse for, hvad det vil sige at være handicappet, hverken i befolkningen eller fra officiel side. Men det er nu ved at blive lavet om på. 

Handicappede er organiseret

I den anden ende af byen, i en hvid bygning på 15. sal, sidder Vu Manh Hung. Han er direktør for den lokale organisation Disabled People of Hanoi, der arbejder for at organisere handicappede og dermed give dem en stemme i det vietnamesiske samfund. Organisationen er støttet af PTU og har eksisteret siden januar 2006. Siden da er DP Hanoi vokset støt, og i januar 2009 begyndte arbejdet med at udvide fra 14 til 29 distrikskontorer i alt.

-         Vi kan nå ud til 90,000 handicappede med de nye kontorer, og det er vigtigt for os. Jo flere, vi kan nå, jo mere vægt har vi også, når vi foreslår lovændringer og laver arrangementer for at skabe opmærksomhed på handicappede, siger Vu Manh Hung. I sær er han glad for, at en del af de nye kontorer ligger i Hanois forstæder.

-         De mennesker er svære at nå, og de ved ikke, hvad deres egne rettigheder er. Det har vi en mulighed for at komme ud og fortælle dem, siger han.

Forståelse for handicap

Opgaven for DP Hanoi i 2010 er derfor at træne det nye personale og afholde workshops, både for de handicappede i de nye områder, men også for deres naboer, venner og kolleger, så der kan skabes en forståelse for, hvilke problemer de handicappede kæmper med i hverdagen – og hvorfor det er vigtigt lige at hjælpe med at vippe kørestolen op over kantstenen eller tage en vare ned fra hylden i supermarkedet, når man møder en handicappet. Det er lettere for vietnameserne at forholde sig til, når det handler om en, de har set på gaden, forklarer Vu Manh Hung.

-         Der er stadig diskrimenation og uvidenhed i befolkningen her. Derfor er en af vores opgaver i dag at henvende os til alle borgerne i distriktet, siger han.

Diskrimenationen har også affødt et andet problem, som DP Hanoi forsøger at tage hånd om: De handicappede selv føler ikke, de kan deltage i samfundet.

-         De føler sig ikke godt tilpas på offentlige steder. De føler sig udstillet og anderledes. Derfor bliver de hjemme, forklarer Vu Manh Hung.

Løsningen ifølge direktøren er synlighed og kapacitetsopbygning. Organisationen står i spidsen for to store arrangementer hver år – Den Internationale Handicapdag i december og Kvindernes Internationale Kampdag i marts. Der sættes plakater op, gives interview og de handicappede går samlet på gaden for at skabe fokus.  Derudover afholder DP Hanoi jævnligt workshops, hvor handicappede lærer forskellige fag – blandt andet lederskabsevner, så distrikskontorerne kan blive selvkørende og at udnytte deres evner til at hjælpe andre handicappede.

Kørestolsmager

Ngyuen Trung, den 60-årige pensionist, der har siddet i kørestol i 58 år, underviser i, hvordan man navigerer rundt i Hanois gader i sådan en. Han bygger også kørestole og sælger dem. Den han sidder i, har han selv bygget.

-         Jeg kan mange tricks med denne her kørestol. Jeg bor jo i den, siger han og forklarer, at mange handicappede, der har gangbesvær eller slet ikke kan gå, vælger at bruge hænderne til at bevæge sig rundt på i stedet. Men det er der ingen grund til, mener han. Og han er tydeligvis glad for nu at kunne dele sin viden med andre.

-         Det er blevet meget lettere efter vi har oprettet DP Hanoi, siger han.

-         Vi kan snakke sammen og kender til hinanden. Jeg kender 20 andre mennesker, der har polio, siger han. Især er han glad for, at han nu bliver hørt.

-         Man kan mærke, at det er blevet lettere at få rettigheder, siger han.

Gratis busbilletter

Det er helt konkrete rettigheder, Ngyuen Trung hentyder til. DP Hanoi samler erfaringer og forslag sammen fra medlemmerne, udformer forslag til love og videregiver dem til autoriteterne, forklarer direktør Vu Manh Hung.

Det har for eksempel resulteret i en lov, der tillader handicappede at køre gratis med bussen. 10,000 handicappede har hentet et særligt buskort hos myndighederne og kører nu rundt med dem.

Men lovændringer er bestemt ikke den eneste vision, den lille, hårdtarbejdende organisation har for Hanoi og handicapmiljøet. Udover de helt konkrete planer for distriktskontorerne og kommende arrangementer, har Vu Manh Hung også en helt konkret drøm om fremtiden: 

-         Om fem år vil jeg gerne have at vi har en landsdækkende organisation, der hjælper handicappede og som kan linke alle de mange initiativer ude i provinsen sammen. Om 10 år håber jeg, at infrastrukturen er forbedret, så det er nemmere for handicappede at navigere rundt i byen, siger han.

Industrialiseret land

Desuden meldte Vietnams regering for nylig ud, at den satser på, at Vietnam bliver et industrialiseret land inden 2020. Det er ikke helt urealisitisk - i firserne gjorde Vietnam for alvor op med tanken om kommunistisk fælleseje og indførte omfattende økonomiske reformer. Resultatet blev en solid økonomisk fremgang med kontinuerligt høje vækstrater, en markant reduktion i den andel af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen og et medlemskab af World Trade Organisation i 2007.

Den hurtige udvikling har fået økonomer verden over til at udnævne Vietnam til potentiel tigerøkonomi og Danmark har blandt andet valgt landet som et af de 15 programsamarbejdslande. Vu Manh Hung ser store muligheder i udviklingen.

-         I et industrialiseret land er alle borgere en del af samfundet. Vi kan ikke blive et industrialiseret land uden at der er ligestilling og rettigheder til alle borgere, forklarer han.

Derfor kan Vietnam – set med hans øjne – ikke leve op til sine officielle løfter, medmindre der sker markente forbedringer for handicappede som gruppe.

-         At få de handicappede med i samfundet er også et af de mål, politikerne skal nå for at holde deres løfte. Og vores mest vigtige mål er at hjælpe dem med at holde deres løfte, siger han.